I Tiponi Familie har vi erfaret, at store børn og unge mennesker, som har det vanskeligt, sjældent leder efter hurtige løsninger og gode råd, men snarere nærværende og troværdige voksne. I Tiponi tror vi på, at det er i de tillidsfulde relationer mellem mennesker, at modet til forandring ligger. Derfor rækker vi hånden ud til de unge og hjælper dem derhen, hvor de gerne vil være.
Vores medarbejdere fungerer som Støttekontaktpersoner for unge, der har udfordringer i hjemmet med forældre, men også med unge, der er på kanten af loven og eksperimenterer med misbrug og kriminalitet. Støttekontaktpersonen hjælper den unge til at skabe sammenhæng og forståelse for forventninger og krav både i hjemmet, i skolen og hvis den unge følger behandling i psykiatrien.