Familiens udfordringer og komplekse fastlåste problemstillinger er omdrejningspunktet for
familiebehandlingens arbejde. Det betyder, at familiebehandlingen løbende tilrettelægges ud fra, hvilke faglige kompetencer, relevante metoder og behandling, der skal anvendes i forløbet for hele tiden at skabe en positiv progression i familien.
Gennem forløbet vil familien udvikle nye forståelser og indsigter, som gør forældreren bedre i stand til at stå stærkere i sig selv og sin rolle som forælder, hvilket har positiv betydning for familiens samlede trivsel.
Indsatsen finder hovedsageligt sted i familiens eget hjem.
Der tilbydes udover de fysiske hjemmebesøg også en åben telefonlinje 24/7 til råd og vejledning i akutte situationer.