I Tiponi møder vi enhver borger med åbenhed og respekt. Det betyder, at vi gør os umage for virkelig at se, høre og rumme det menneske, der står foran os. En tryg og tillidsfuld relation er fundamentet for alt vores arbejde.
Udgangspunktet er altid den enkelte borgers indsatsmål, håb og drømme. Vi støtter borgeren i at skabe struktur og overblik.
Faglige tilgange
Vi arbejder ud fra en række anerkendte tilgange, som tilsammen danner rammen om vores pædagogiske arbejde. Vores faglige tilgange består af:
- LA2
- Relationspædagogisk tilgang
- Narrativ tilgang
- Anerkendende tilgang
- Recovery-understøttende tilgang
Samarbejde og støtte
Vi samarbejder tæt med borgers sagsbehandler om at få tilpasset mål. I hverdagen ledsager vi borger til aftaler, medvirker som bisidder i retssale, ved møder med det offentlige samt ved behandlinger i forskellige arenaer. Vores rolle er både at støtte, skabe tryghed og hjælpe borger med gradvist at mestre situationer, der kan være svære.
Faglighed og menneskelighed
Vi står på et stærkt fælles fagligt fundament, der er en del af vores professionelle DNA, hvor vi arbejder ud fra et fagligt ståsted. Samtidig holder vi fast i det menneskelige møde. Vi møder vores borgere i det daglige med en anerkendende tilgang, og vi har stor respekt for det arbejde, borgeren lægger i at lære sig nye strategier til på sigt at kunne klare sig selv med mindst mulig støtte.


