Overskrift - 1

Bandeseminarer

Vi holder snart bandeseminar – og der er åbent for tilmelding

I samarbejde med Seminarer.dk afholder vi Bandeseminar 2026, hvor du får konkrete metoder og praksisnær viden til at forstå, møde og arbejde med borgere med en kriminel løbebane og tilknytning til bandemiljøer.

Seminaret giver dig:

  • Indblik i Tiponis tilgang og metodik i arbejdet med kriminalitetstruede borgere
  • Gennemgang af visuelle redskaber og metoder inspireret af tilknytningsteori og udviklingspsykologi
  • Viden om gruppedynamikker i rocker- og bandemiljøet, magtforhold og den aktuelle situation i Danmark
  • Inspiration til, hvordan du kan arbejde med tillid, motivation og relation i en kompleks og konfliktfyldt kontekst.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig via Seminarer.dk:

Bandeseminar 2026 – Få konkrete metoder til at forstå, møde og arbejde med borgere med en kriminel løbebane – Seminarer

Vi holder løbende oplæg

Udover vores åbne seminarer holder vi løbende oplæg, temadage og interne kurser, som kan tilpasses jeres organisation og målgruppe.

Vi tilbyder faglige oplæg, seminarer og kompetenceudvikling med fokus på arbejdet med borgere, der har eller har haft, en kriminel løbebane og ofte en tilknytning til bandemiljøer. Vores oplæg er praksisnære, fagligt funderede og med fokus på det, der virker i mødet med borgere, hvor kriminalitet, bandetilknytning og komplekse livsvilkår fylder.

Vores tilbud henvender sig primært til fagprofessionelle, som i deres daglige arbejde møder borgere, hvor kriminalitet, vold, trusler og komplekse sociale problemstillinger er en del af virkeligheden.

Det kan være relevant for b.la.:

  • Socialrådgivere, pædagoger og behandlere
  • Gadeplans- og forebyggelsesmedarbejdere
  • SSP-konsulenter
  • Kriminalforsorg og institutioner
  • Medarbejdere på social- og beskæftigelsesområdet 

Læs mere om, hvad det handler om her

Hvad handler det om?

Vores oplæg og seminarer handler om at give deltagerne en reel forståelse af den kriminelle og banderelaterede logik, som ofte styrer borgerens valg og adfærd.

Vores oplæg indeholder bl.a. viden om:

  • Hvordan bandekultur påvirker adfærd og relationer
  • Hvorfor nogle borgere ikke motiveres af traditionelle pædagogiske eller sociale tilgange
  • Hvordan kriminalitet kan fungere som identitet og levevej
  • Hvad der skal til for at skabe tillid i relationer præget af mistillid og kontrol
  • Hvordan man arbejder professionelt med grænser, autoritet og konsekvens uden at eskalere konflikter

Konkrete metoder og redskaber

Som deltager får du konkrete anvendelige redskaber som kan bruges direkte i arbejdet. I Tiponi arbejder vi ud fra konkrete visualiseringer fra Sina-metoden. Visualiseringerne hjælper med at skabe klarhed i komplekse problemstillinger for den borger, man arbejder med.

Flere af visualiseringerne vil blive præsenteret i oplægget, så du går derfra med noget, du kan bruge.

Læs mere om Sina-metoden her

Kontakt

Hvis I er nysgerrige på, hvordan vores oplæg kan give værdi hos jer, eller hvis I ønsker at booke et oplæg, kan I kontakte Syed på telefon 22761588.

  • Kontakt

    Syed

    Chef for Krim-indsatser

     

    Helle

    Adm. Direktør for Beskæftigelse og Familie

    +45 21 25 66 61
    helle@tiponi.dk

  • Mød vores team

  • Scroll to Top