Medarbejdere
Wahib
Tilbudsleder i Tiponi Bosted
Jeg hedder Wahib, og jeg er støttekontaktperson i Tiponi Botilbud. Jeg har en anerkendende tilgang til de mennesker, jeg arbejder med igennem mit arbejde i Tiponi botilbud. Jeg ser altid mennesket, som en del af en større kontekst, da trivsel, livskvalitet og drømme for et menneske er ikke nødvendigvis de samme. Jeg ser det enkelte menneske, da alle mennesker har en social, kulturel og økonomisk ballast med i bagagen, som har påvirket dem. Udover at give omsorg, er det vigtigt for mig at forbedre livskvaliteten og møde mennesket så tæt på deres livsverden, som det er muligt, så jeg i sammenspil med dem kan finde et eller flere mål, som vi arbejder hen i mod, uden at det skal dikteres, men i højere grad er et samarbejde. Igennem min opvækst i København, inden gentrificeringen virkelig slog igennem og efter, har jeg opbygget et stort kendskab til marginaliseret mennesker – såsom kriminelle, stofmisbrugere, socialt udsatte og andre udsatte, der kan kategoriseres under marginaliserede mennesker og hvordan jeg kan støtte dem til forandring. Jeg er støttekontaktperson af hjertet, og ikke af titel.
Mark
Servicemedarbejder
Jeg er uddannet i politiet og har arbejdet der i 10 år. En del af min tid i politiet var jeg udstationeret i Grønland. I politiet har jeg stiftet bekendtskab med borgere på kanten af loven og på den forkerte side af loven. Jeg har set magtesløshed, håbløshed og voldsomme følelser udmøntende sig i hævn, magt, kontrol m.v. Uanset hvilke motiver og intentioner der ligger bag menneskets handlinger, tror jeg på, at vi alle drømmer om et godt liv. Jeg har forladt politiet til fordel for jobbet som mentor i Tiponi. Sammen med mine kollegaer rækker jeg hånden ud til de unge mennesker, der har søgt samhørighed i de kriminelle miljøer. Formålet med mit arbejde er at støtte dem i at tage afsked med bandemiljøet så de kan få det liv de drømmer om.
Joelle
HR & udviklingschef
I Tiponi har jeg det overordnede ansvar for HR og forretningsudvikling. Jeg udvikler og implementerer HR-strategier og initiativer med henblik på at skabe og vedligeholde en virksomhedskultur med høj trivsel, udvikling, engagement og performance hos medarbejderne. Jeg agerer også sparringspartner for ledelsesteamet. Jeg driver, udvælger, vurderer og definerer rammerne for Tiponis overordnede strategiske udviklingsprojekter, og det på baggrund af indsamling og analyse af nødvendige data i forhold til Tiponis forretnings- og vækstpotentiale. Jeg har arbejdet med ledelse og forretningsudvikling indenfor beskæftigelsesområdet siden 2015. Det er mig en ære at være en del af Tiponi, hvor faglighed, tillid, kvalitet og visionær tænkning er fundamentet for at støtte sårbare og udsatte mennesker.
Peter
Adm. Direktør for Botilbud og Rehab
Jeg er Direktør for Tiponis Botilbud, hvor vi tilbyder borgere indkvartering i § 107 lejligheder. Tiponi køber passende 1-værelses lejligheder og tilbyder dem til borgere, der i en kortere eller længere periode har behov for pædagogisk tilsyn og evt. andre hjælpeforanstaltninger. Vi tilbyder også §85-tilsyn. Derudover varetager jeg mentoropgaver og står for større indkøb til Tiponis drift. Jeg er uddannet finansøkonom og i gang med uddannelsen ”Diplom i ledelse”.
Stine A
Adm. Direktør for Beskæftigelse og Familie
Jeg arbejder som projektleder i Tiponi Familie og har ansvaret for at udvikle og implementere nye initiativer på familieområdet. Jeg er oprindelig uddannet inden for HR, men har sidenhen videreuddannet mig til Familie- og psykoterapeut ved Blackbird Institute. Jeg brænder særligt for at understøtte forældre i at være til stede i livet som hele mennesker samtidig med at de har øje for og værner om deres børns følelsesliv og udvikling.