Bosted_Forside, hovedside

Bostedet

Tiponi Bosted er et §107 botilbud, der tilbyder botræning og socialpædagogisk støtte til sårbare borgere. Målet er altid at give borgeren en fast og tryg base, hvorfra vi arbejder henimod en mere selvstændig og stabil tilværelse.

Tiponi Bosteds personale er til stede døgnet rundt og tilbyder støtte 24/7, hele året.

Vi leverer løbende en grundig og skræddersyet dokumentation, som understøtter vores samarbejdspartneres ønsker bedst muligt.

Tiponi Bosted er placeret i skønne og rolige naturomgivelser ved Hvalsø på Sjælland.

Målgruppe

Tiponi Bosted tilbyder at modtage borgere, som er indenfor den særlige tilbudsramme Servicelovens §107 og som på indskrivningstidspunktet har brug for intensiv botræning.

Bostedets pladser er tiltænkt borgere mellem 18 – 50 år, som vurderes til at have gavn af et radikalt miljøskift, og som på nuværende tidspunkt ikke kan forventes at kunne bo for sig selv. Samtidig er pladserne tiltænkt borgere, som gennem Tiponi Bosteds intensive socialpædagogiske støtte, har som realistisk mål at kunne klare sig i egen bolig inden for en kortere årrække.

Tiponi Bosteds målgruppe dækker:

  • Hjemløshed
  • Stressbelastning
  • Kriminalitet (ikke personfarlig)
  • Omsorgssvigt
  • Depression
  • Angst
  • Indadreagerende adfærd
  • Anden psykisk vanskelighed
  • Socialt problem.

Målsætning

Tiponi Bosted tilbyder botræning og socialpædagogiske indsatser, ud fra målet om at give hver enkelt borger kompetencer til på sigt at kunne bo i egen bolig med ingen eller mindre støtte end i Tiponi Bosted.

Værdier

Vores grundværdi er, at borgeren altid kommer først og bliver mødt som et helt menneske.

I Tiponi Bosted vægter vi et anerkendende menneske- og livssyn meget højt. Det gælder først og fremmest for de borgere, som skal bo her midlertidigt, men også blandt personalet i Tiponi Bosted.

Borgerinddragelse og borgermedindflydelse er en grundsted i Tiponi Bosteds indsatser. I vores optik er evnen til at lytte, forstå og bekræfte et andet menneske, som har brug for at udvikle personlige kompetencer, vores vigtigste opgave. Derfor er vores udgangspunkt altid at finde løsninger gennem et tæt samarbejde mellem borgerne og personalet.

Derudover vægter vi høj faglighed, grundig supervision og løbende intern/ekstern sparring og vidensdeling højt blandt vores personale.

  • Kontakt tilbudsleder

    Wahib

    Tilbudsleder

  • Mød vores team

  • Scroll to Top