Tiponi_familie

Børn & Familie

Tiponi Familie retter sig mod børn, unge og familier, der har brug for hjælp. Vi løser stort set alle opgaver hos familier, der har behov for støtte. Vi er tilgængelige døgnet rundt, rykker ud med kort varsel og forsøger altid at skræddersy den bedste løsning i samarbejde med kommune.

Vi kan være til stede allerede inden barnet er født, støtte nybagte forældre, hjælpe med forskellige udfordringer i opvækstårene, understøtte udviklingen fra barn til ung eller sikre en god overgang fra ung til voksen.

Vi arbejder mentaliseringsbaseret og ud fra et stærkt fagligt ståsted, der udspringer af eksistentialismen og forskning inden for tilknytningsteorien. Vi arbejder helhedsorienteret og har mulighed for at inddrage en række fagpersoner, der sikrer den bedst mulige løsning for familien.

Fastansatte familiebehandlere

Vi er godt 16 fastansatte familiebehandlere og prøver altid at skabe et godt match mellem familiens udfordringer og familiebehandlerens erfaring, kompetencer og evt. kulturelle baggrund. Medarbejderne i Tiponi Familie har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, såsom socialrådgiver, socialpædagog, psykoterapeut, tidl. politibetjent, cand.pæd.psyk, psykolog m.v. og har hver især bred erfaring med såvel svære psykosociale og psykiske udfordringer som mere almene problemstillinger, der knytter sig til livet i en familie.

Vores dygtige familiebehandlere og støttekontaktpersoner har også forskellig kultur og baggrund, og taler mange forskellige sprog, men alle har bred erfaring med såvel svære psykosociale og psykiske udfordringer som mere dagligdags problemstillinger, der knytter sig til livet i en familie.

Afdelingen har fast supervision én gang månedligt, og tilbydes løbende relevante opkvalificerende kurser eller uddannelse. Vi tror nemlig på, at det er med til at fastholde medarbejdere samt øge kvaliteten af opgaveløsningen.

Vi måler på vores resultater

Vi måler på vores indsatser, så vi løbende har data til brug for at evaluere effekten af dem.

 

Vi tilbyder alle vores samarbejdspartnere statistik på faktorer, som vi og i fællesskab beslutter – det kunne være indsatstype, gennemsnitlig forløbsperiode, afslutningsstatus mv.

Statistikkerne fremvises på statusmøder, hvor vi evaluerer, tilretter og udvikler indsatser, således kvaliteten i borgerens forløb øges og progression ses eller fortsætter.

Vi dokumenterer grundigt og databaseret

Vi udarbejder statusrapporter af høj faglig kvalitet, som bygges op omkring de konkrete handleplansmål eller fokuspunkter fra henvisningen. Al dokumentation gennemgås med familien/den unge inden afsendelse til sagsbehandler, ligesom vores faglige leder gennemgår alle rapporter inden afsendelse.

På bestilling udarbejder vi tilmed øvrige relevante rapporter.

  • Kontakt afdelingsleder

    Tanja

    Afdelingsleder i Tiponi Familie

  • Mød vores team

  • Scroll to Top