Servicelovens §11 – Forebyggende indsats

Tiponi tilbyder rådgivning efter Servicelovens §11 om konkrete problemer, som en familie ønsker hjælp og støtte til. Det kan for eksempel være samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, skolevægring, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet.

Kommuner benytter typisk indsatsen, når der er behov for støtte til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger som viser sig som et specifikt støttebehov hos barnet eller den unge. Støtten kan være længerevarende, når blot problemstillingen er konkret.

Indsatsen finder hovedsageligt sted i familiens eget hjem.

Hvis støttebehovet senere viser sig at falde ind under servicelovens §52, kan Tiponi være med til denne overgang og fortsat støtte familien – også hvis det forudsætter højere timetal pr. uge.

Indsatsen i Tiponi aftales altid med kommunen med afsæt i den enkelte families behov for støtte.