Mettes Historie

Tiponi har givet mig troen på mig selv tilbage

Da Mette kom i forløb hos Tiponi, var hendes liv præget af kaos, dagligt hashmisbrug som selvmedicinering og mere end en ubehandlet diagnose. Godt et halvt år senere er hun clean, udredt, der er ro på familien og Mette har en klar plan for sin fremtid.

Mettes liv har været præget af voldsomme op- og nedture, siden hun var barn. En voldsom indre uro, følelseskaos, tankemylder og depression var hverdagskost i et liv præget af misbrug og talrige besøg i psykiatrien.

Da Mettes sagsbehandler henviste hende til Tiponi i sommeren 2019, havde hun været sygemeldt i tre år. Hun var først særdeles skeptisk.

– Jeg kunne slet ikke forestille mig, at systemet havde noget godt til mig. Men min mentor hos Tiponi kom og lyste på alt det, jeg godt kunne og tændte en kæmpe flamme i mig. Hun troede på mig, og det var ikke bare af medlidenhed eller fordi, hun skulle. Hun så mig, som det menneske jeg er, men som jeg havde glemt, at jeg var. 

Mentor var livline

I begyndelsen var kontakten mellem Mette og mentor massiv – også uden for almindelig kontortid.

– Min mentor var min livline. Hun er hverken min mor eller min kæreste, så kontakten var fri for alle de følelsesmæssige forventninger. Hun stod der og var der. Det var den sygeste aha-oplevelse, hvordan hun hjalp med at regulere mig, når jeg var i mine følelsers vold.

Indtil da havde Mettes temperament ofte stået i vejen for samarbejdet med kommunen og gjort hverdagen vanskelig. Med støtte fra sin mentor fik hun stille og roligt styr på det praktiske i dagligdagen og blev i stand til at passe møder i psykiatrien, på kommunen m.m.   

Som del af forløbet har Mette deltaget på Brightside, som er Tiponis særlige beskæftigelsesrettede psykoedukationsforløb, der undervises i hold i 12-uger. I begyndelsen var hun rystende nervøs over at skulle sidde sammen med en gruppe af andre unge, men hun opdagede, at fællesskabet virkelig kunne noget.

– Wow! Pludselig kunne jeg spejle mig i andre og se mig selv. Det var overvældende og rigtig livsbekræftende at høre andre dele ud af deres livserfaringer. Selvom vi var helt vildt forskellige, opdagede jeg, at jeg faktisk ikke er så alene, som jeg føler mig. Det gav et mentalt overskud.

Styr på familien

Støttet af mentor har Mette i forløbet gennemgået en udredning i psykiatrien og fik i efteråret stillet diagnosen ADHD i svær grad. Hun har siden fået den rette medicin og er blevet undervist i at leve med diagnosen. Det har været livsforandrende, både for Mette selv, hendes pårørende og ikke mindst hendes børn.

– Før var det ren overlevelse. Jeg havde det som om, jeg gik i en swimmingpool med mine unger på skuldrene, mens jeg selv var lige ved at drukne. Det var så hårdt, som noget overhovedet kan være. Min mentor blev plateauet under min fødder, som hjalp mig til at træde op på bassinkanten. 

Der er en bid vej endnu til selvforsørgelse, men Mette har godt styr på hverdagen. Sagsbehandleren har ikke længere anbringelse af hendes søn på dagsordenen, hashen er fuldkommen lagt på hylden og hun ser fremad for første gang i mange år.

– Det er helt surrealistisk, hvor langt jeg har formået at komme. Tiponi har givet mig troen på mig selv tilbage og hjalp mig til at finde en retning, da jeg slet ikke selv kunne.

Drømmen er klar. Mette vil ud på arbejdsmarkedet, inden hun fylder 30 og bruge sig selv på et område, hun har personlig erfaring med.

– Jeg skal ud og gøre en forskel på familieretsområdet, hvor jeg ved, at der mangler noget menneskelig forståelse. Når jeg er klar, skal jeg ud og være en bad ass advokatsekretær.