Jeg er ansat som mentor i Tiponi, idet jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker på kanten af samfundet. Jeg er uddannet fængselsbetjent, har efterfølgende været i 15 år i politiet. Jeg har desuden i en periode på 4 år, arbejdet som boligsocialmedarbejder ved Københavns Kommune. Gennem mine tidligere jobs har jeg tilegnet mig en helt speciel evne, til at møde folk lige der hvor de befinder sig her og nu. Jeg ser mennesket i øjenhøjde og med respekt, uagtet hvad borgeren har med i ”rygsækken”. Respekt, ligeværdighed og anerkendelse, er nøgleord i mit arbejde som mentor. Da jeg er en god menneskekender med hjertet på rette sted, oplever jeg, at jeg hurtigt danner gode relationer med mine borgere. Dette er vigtigt, idet det er i relationen at forandringen sker.”