Jeg er ansat som familiebehandler i Tiponi Familie. Jeg er psykoterapeut og oprindeligt uddannet skuespiller. Som psykoterapeut har jeg specialiseret mig i mestringsstrategier. Det vil sige forståelse og terapeutisk udvikling af mestring gennem arbejdet med kropssprog, vaner og sociale relationer. Det er min overbevisning at kroppen og psyken følges ad og spejler hinanden. Det er min erfaring at det bevidst kropslige og psykoterapeutiske arbejde kan flytte bjerge. Jeg har arbejdet med svært omsorgssvigtede unge og med problemstillinger såsom mobning, vold, misbrug, seksuelt misbrug, depression, angst, ADHD, autismespektrum, skizofreni og borderline. I det terapeutiske rum arbejder jeg oplevelsesorienteret, kropssansende, neuroaffektivt, visualiserende og narrativt med fokus på mentalisering, relation, den plastiske hjerne og med bearbejdning af traumer og tilknytning.