Ali C

Jeg er ansat som afdelingsleder i Tiponi Aarhus og tager del i at få Tiponi på landkortet i Jylland. Jeg har i 19 år beskæftiget mig med socialpædagogisk arbejde – særligt med marginaliserede mennesker, der bøvler med psykiske udfordringer og adfærdsproblemer; fx skizofreni, ADHD og PTSD. Jeg har også arbejdet som mentor og koordinator til borgere, der har været aktive i den kriminelle verden, heriblandt bandeexit-programmer. Jeg har undervejs også beskæftiget mig med indsatser til at bekæmpe radikalisering. For at understøtte mit arbejde og få bedre forudsætninger for at kunne støtte borgerne, har jeg gennemført flere uddannelser og kurser, bl.a. ART, Kat. Meta KAT, NADA, koordinatoruddannelse og en neuropædagogisk uddannelse. Jeg sætter en stor ære i at kunne gøre en forskel i et menneskes liv. Det betyder meget for mig. Her tænker jeg på hele processen sammen med den enkelte borger, hvor vi i samarbejde kan finde frem til, hvad der sikrer et solidt fundament, således at han eller hun kan skabe det bedst mulige liv til sig selv.

Scroll to Top