Teamet i Tiponi Familie

Tiponi Familie retter sig mod børn, unge og familier, der har brug for hjælp. Vore dygtige familiebehandlere og støttekontaktpersoner har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, kultur og taler mange forskellige sprog, men alle har bred erfaring med såvel svære psykosociale og psykiske udfordringer som mere dagligdags problemstillinger, der knytter sig til livet i en familie.

Vi er godt 16 familiebehandlere og prøver altid at skabe et godt match mellem familiens udfordringer og familiebehandlerens erfaring, kompetencer og evt. kulturelle baggrund.

Teamet i Tiponi Familie er blandt de mere end 90 ildsjæle, der tilsammen udgør Tiponi. Udover erfarne familiebehandlere består medarbejdergruppen i Tiponi af både psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger, virksomhedskonsulenter, tidligere politifolk m.fl., som kan inddrages i forløbene efter aftale, hvis relevant for familiens progression.