§52 Støttekontaktperson for unge

§52 stk. 3 nr. 6 – Støttekontaktperson for unge

Hvis en familieafdeling finder, at en ung har behov for en støttekontaktperson, kan Tiponi Familieteam varetage denne opgave. Tiponi Familieteam arbejder med unge, som har udfordringer i hjemmet med sine forældre, men også med unge, der er på kanten af loven og eksperimenterer med misbrug og kriminalitet.

Støttekontaktpersonen vil være koordinerende sammen med den unge således, at der skabes sammenhæng og indsigt i, hvad der forventes og kræves både i hjemmet, i skolen og hvis den unge følger behandling i psykiatrien eller er underlagt ungdomssanktion. 

Vi tror på, at store børn/unge mennesker, som har det vanskeligt, ofte ikke leder efter hurtige løsninger og gode råd, men nærværende og troværdige voksne. I Tiponi tror vi på, at det er i de tillidsfulde relationer mellem mennesker, at modet til forandring ligger. Derfor rækker vi hånden ud til de store børn og unge, og hjælper dem derhen, hvor de gerne vil være. Kontakt vores socialrådgiver for mere information eller send en digital henvisning til os her.