17. juni 2021

Vi er fra 1. juli klar til at hjælpe og støtte flere borgere til beskæftigelse i Københavns Vestegn, og åbner ny filial i Vallensbæk. Vallensbæk-filialen vil ligesom vores øvrige filialer støtte og hjælpe nogle af de mest udfordrede borgere til beskæftigelse gennem mentorstøtte, daglige jobklubber og samtaler og holdforløb i livsmestring.

Vi er i fuld gang med at indrette og gøre vores nye filial klar. Fra 1. juli 2021 er vores mentorer og beskæftigelseskonsulenter klar til at tage imod de første borgere i Væxthuset på Strandesplanaden 110 i Vallensbæk Strand.

”Vi har glædet os helt vildt til at åbne endnu en filial! Vi har rigtig gode resultater og erfaring med vores faglige tilgang og metoder og glæder os til også at støtte endnu flere af de mest udfordrede borgere i Københavns Vestegn, som mange andre har givet op på. Vi har et meget dedikeret og erfarent team i vores Vallensbæk-filial, og de er klar til at tage imod borgere allerede fra torsdag den 1. juli,” siger Mark Achilles, faglig leder i Vallensbæk-filialen.   


Udekørende og tilgængelig hele døgnet

Tiponi har mange års erfaring og resultater med at arbejde beskæftigelsesrettet med stort set alle målgrupper under LAB. Vi tilbyder individuelle forløb til borgere med forskellige udfordringer, bl.a. borgere med tilknytning til det kriminelle miljø, borgere med psykosociale og psykiatriske udfordringer som skizofreni, angst, depression, autisme, ADHD, personlighedsforstyrrelser og misbrug samt sårbare familier, og det vil den nye Tiponi-filial i Vallensbæk også gøre. Mentorerne i den nye filial er udekørende, opsøgende og tilgængelig 24/7, da det gør en vigtig forskel, fortæller Mark Achilles:

”Vi har nogle andre muligheder og tilgange end kommunerne har mulighed for, og det er derfor, at vi i har kunne hjælpe vores borgere hurtigere. Vores mentorer er bl.a. udekørende og står til rådighed hele døgnet, så har en borger en svær lørdag nat, kører vi ud og hjælper. Ved familieindsatser kan vi rykke ud samme dag og give de støttetimer, familien har behov for med det samme, og det oplever vi stor tilfredshed med fra vores samarbejdspartnere samtidig med at det gør en afgørende forskel for de meget pressede familier.”


Gode resultater med jobklub og 12-ugers holdforløb

Tiponis jobklub er en beskæftigelsesrettet uddannelse, hvor motivation mod uddannelse og job særligt skabes gennem faglige oplæg, inspirationsoplæg og individuel sparring i jobklubben. Tiponis jobklub består af 19 forskellige moduler med fokus på alt fra CV over samarbejde og relation til virksomhedsbesøg. Det er Tiponis beskæftigelseskonsulenter, der underviser i jobklubberne og hjælper med rette match mellem borger og virksomhed. Borgerne deltager i jobklubben i 4-8 uger med mulighed for forlængelse.

Vi vil også afholde vores 12-ugers Brightside-forløb i Vallensbæk-filialen. Her møder borgerne ind ca. 10 timer om ugen, og der er fokus på alt fra beskæftigelse til livsmestring. Vi har gode resultater med vores 12-ugers Brightside forløb, hvor ca 70 pct. af holddeltagerne er i beskæftigelse en måned efter endt holdforløb. Læs mere om vores 12-ugers forløb her.

Tiponis filial i Vallensbæk er Tiponis sjette filial på Sjælland. Tiponi har hovedkontor i Valby og har ellers filialer i Helsingør, Roskilde, Kalundborg og Slagelse.


Online visitation

Det er muligt at visitere borgere digitalt og sikkert til Tiponi. Se digital henvisning her:


For mere information
Kontakt leder af Vallensbæk-filialen, Mark Achilles på mobil 40150458 eller mark@tiponi.dk for mere information om vores forløb, indsatser og visitation.